
Velkommen
Her på bloggen kan du følge med i hvilke grafiske projekter jeg arbejder med for tiden. I menuen øverst kan du finde et udvalg af mine designs indenfor bl.a. websites, logoer og illustrationer.

Velkommen
Her på bloggen kan du følge med i hvilke grafiske projekter jeg arbejder med for tiden. I menuen øverst kan du finde et udvalg af mine designs indenfor bl.a. websites, logoer og illustrationer.



December 2020
Corona Magic Card // klippeklisterprojekt
Mange kreative projekter fødes under lockdown og her er et af dem. Fandt en tutorial på YouTube til konstruktionen og lavede mine egne tegninger. Egentlig bare et hyggeprojekt med ungerne, men meget sjovt med motiver i voksenkontekst. Og så en lille øvelse efterfølgende med at om forme en video af kortet til en gentagende gif-animation. Var nødt til at gå lidt på kompromis med frameraten og komprimeringen for at den ikke skulle blive alt for lang tid om at loade her på siden.

November 2020
UCL // Mennesket
Her er et eksempel på et SNL-læringsforløb bestående af 4 moduler, hvor jeg i samarbejde med en fagekspert har produceret et sammenhængende digitalt læringsforløb om mennesket. Forløbet er opsat i Rise, hvor jeg har stået for opsætningen og lavet en del fagspecifikke illustrationer til hjælpe formidlingen af det faglige indhold. Opgaven er lavet hos UCL for VIA.

Juli 2020
Think Photography // visuel identitet
Fotostudiet Think havde brug for hjælp til at udvikle et nyt logo og en visuel identitet. Processen var meget flydende og startede med nogle løse skitser, som endte i nogle meget detaljerede tilretninger. Idéen var at bogstaverne skulle tegnes på en tilpas abstrakt måde, så det ikke bare var en skrift, men nogle geometriske former, som man skulle "tænke" sig til var bogstaver. Prikken over i´et blev til prikken under i´et, som en markør for hhv. Photography, Fashion og Packshots.

Maj 2020
Taknemli.dk // Design og kommunikation
Telepsykiatrisk Center står bag Taknemli.dk, som er en portal, der hjælper unge med ondt i sjælen. Min opgave var at forny portalens visuelle identitet og komme med forslag til hvordan man bedre kunne skabe dialog med de unge om deres udfordringer. Det blev bl.a. til en serie af illustrationer, ikoner, et nyt webdesign og en SoMe kampagne. Opgaven er lavet hos Fingerspitz.

April 2020
HCA Festivals // SoMe hvervekampagne
H.C. Andersen Festivals fik brug for at skaffe flere praktikanter til sommerens sæson. Her var jeg med til at udvikle kommunikationsvinklen og designede 2 key visuals, som skulle skabe blikfang for kampagnen. Fokus: "Gør dit CV mere eventyrligt" og "Få erfaring, der vil få dig til at stå ud fra mængden". Kampagnen har kørt på Facebook og Instagram og opgaven er lavet hos Fingerspitz.

Marts 2020
Hvidt og Frit // kampagnekoncept
Indkøbskæden Hvidt og Frit havde brug for et koncept, som kunne samle og give retning til årets løbende kampagner hos deres forhandlere. Det blev til denne illustrerede figur, som skal forestille en nørdet sælger, der er ekspert i hvidevarer. Han indtager varierende karakterer i de forskellige kampagner, og med et glimt i øjet, behandler han de forskellige temaer. Opgaven er lavet hos Fingerspitz.

Februar 2020
Flowadyne // visuel identitet & website
Offshore virksomheden Flowadyne producerer pumper og ventiler til tankskibe og boreplatforme. De skulle have hele pakken. Dvs. navneforslag, visuel identitet og have lanceret sin online tilstedeværelse. Det var spændende at være med helt fra starten og skabe et brand helt fra bunden. Opgaven er lavet hos Fingerspitz.

Januar 2020
Odense Kommune // koncept og illustration
Der skulle udvikles et lille hæfte, som kunne inspirere familier, dagplejere og børnehaver til spændende oplevelser i Odenses kulturtilbud. Konceptet blev musen Odine, som er på jagt i Odense efter sære ord, der knytter sig til hvert kultursted. Gennem Odine kan de små lære nye ord og samtidig få et hæfte, der kan farvelægges og som fortæller om byens kulturoplevelser. Opgaven er lavet hos Fingerspitz.
