Jax Portfolio



Velkommen

Her på bloggen kan du følge med i hvilke grafiske projekter jeg arbejder med for tiden. I menuen øverst kan du finde et udvalg af mine designs indenfor bl.a. websites, logoer og illustrationer.

Jakob H. Dinesen

Velkommen

Her på bloggen kan du følge med i hvilke grafiske projekter jeg arbejder med for tiden. I menuen øverst kan du finde et udvalg af mine designs indenfor bl.a. websites, logoer og illustrationer.

Jakob H. Dinesen

...
Burn So Bright motiv


Burn So Bright T-shirt



December 2019

SU·PER·SON // Burn So Bright

Nogle gange bliver hverdagen for meget og man drømmer sig væk til et sted, hvor solen altid skinner. Specielt når man rammer November. Det blev til denne sang, som er skrevet både før og efter vi tog med familien til Dubai. Motivet fokuserer derfor på denne eksotiske skyline i varme farver. Lyt til sangen og køb trøjen.
// Køb T-shirten her



...

Illustrationer til Dansk Skoleidræt


Illustration til Dansk Skoleidræt


Illustrationer til Dansk Skoleidræt


Illustration til Dansk Skoleidræt


Plakat til Dansk Skoleidræt


Præsentation til Dansk Skoleidræt


November 2019

Dansk Skoleidræt // illustrationer

Dansk Skoleidræt skulle bruge nogle simple illustrationer til at forklare nogle komplicerede udfordringer omkring inklusion af børn med funktionsnedsættelser i idrætsfaget. Det var en spændende opgave at skabe et visuelt univers, der var både tydeligt informerende og samtidig i øjenhøjde med børnene. Opgaven er lavet hos Fingerspitz.



...


Oktober 2019

Aksel // Ørebøffer

Min søn Aksel er lige blevet 5 år og har netop skrevet sit andet nummer. På vej til en koncert, hvor han sad og legede med sine støjdæmpende høreværn, begyndte han ud af det blå at synge "Jeg har ørebøffer der og der..." og fortsatte senere med at synge samme linje om og om igen. Vi gik i mit kælderstudie et par dage efter, hvor han improviserede 2-3 vers, uden musik. Efterfølgende lavede jeg et track, der fulgte hans melodi og da sangen var færdig, cyklede vi en tur og optog klip til denne musikvideo med min nye iPhone 11 Pro.



...

Baboushka familieportræt


Baboushka familieportræt – work in progress


September 2019

Family Baboushka // illustration

Dette projekt startede med at jeg fik lyst til at lave et anderledes familieportræt. Jeg lavede først kompositionen som en Photoshop kollage og brugte den som grundlag til at tegne vores familie som lag i en Baboushka dukke.



...

Terminator 2 film cover


Mission: Impossible 2 film cover


August 2019

JaxBeads // Filmcovers

Her er nyeste skud på stammen fra et projekt, som jeg løbende laver lidt på, når jeg har tid. Det går ud på at lave mine yndlings filmcovers i perler. Det er en sjov proces, hvor det handler om at udforme den rigtige forenkling, så man bedst muligt at afkode motivet. Kan du se hvilke film vi ser her?



...


Juli 2019

Aksel // Rulledut

Min søn Aksel på 4 år er meget musikinteresseret og kom en dag og nynnede et tema og sagde han havde lavet en sang, der hed "Rulledut". Jeg tænkte det kunne være sjovt at prøve og indspille sangen, så vi gik i mit kælderstudie og Aksel improviserede nogle vers på "engelsk", henover temaet, sammen med hans rulledut-omkvæd. Efterfølgende fandt jeg tonearten og indspillede backup instrumenter. Da sangen var færdig, snakkede vi om det kunne være sjovt at lave en musikvideo, så vi tog ned på en legeplads med hans legetøjsguitar og optog nogle klip gennem en fiskeøjelinse fastmonteret på min telefon, hvor han gav den gas. Bagefter fandt jeg en app på telefonen og klippede musikvideoen sammen.



...

Capitalized motiv


Capitalized T-shirt



Juni 2019

SU·PER·SON // Capitalized

Mange er drevet af passion for deres arbejde. Andre er drevet af penge og status. Mit seneste fritidsprojekt "Capitalized" handler om det clash, der kan opstå mellem disse, og konsekvenserne ved at ofre passionen for at nå til tops. Det er blevet til en rocksang og et T-shirt design, som jeg synes du skal tjekke ud.
// Køb T-shirt her



...

Take Me Under motiv


Take Me Under T-shirt



April 2019

SU·PER·SON // Take Me Under

Nogle gange bliver tæppet trukket væk under én og man må finde vej op til overfladen igen. Det handler min seneste sang om, så da jeg skulle lave et cover og en T-shirt til den, ville jeg gerne bruge et skibsforlis som symbol. Her faldt jeg over et billede af et kæntret skib, hvor vinklen var ændret, så det så ud som om det var vandoverfladen, der var skrå. Det blev udgangspunktet for denne illustration, som er tegnet med tusch og efterfølgende farvelagt i Photoshop. Lyt til sangen og overvej T-shirten.
// Køb T-shirt her



...

Anyone Can DJ T-shirt



Marts 2019

SU·PER·SON // Anyone Can DJ

Det er efterhånden ved at være nogle år siden jeg levede af at spille musik, men selvom jeg nu fokuserer det meste af min kreative energi på mit arbejde med visuel kommunikation, bobler musikken stadig indeni. For nylig fik jeg mulighed for at færdiggøre og indspille et par nye sange i mit hjemmestudio. Her er den første, hvor jeg også fik lokket en flok gode venner til at synge kor. Og det blev faktisk ret fedt, hvis jeg selv skal sige det. Som tidligere er denne sang også udsprunget af et af mine T-shirt designs. Du kan købe trøjen i min T-shirt shop.
// Køb T-shirt her



...

Bogdesign for Søllerød Kro


Bogdesign for Søllerød Kro


Bogdesign for Søllerød Kro


Bogdesign for Søllerød Kro


Bogdesign for Søllerød Kro


Bogdesign for Søllerød Kro


Bogdesign for Søllerød Kro


Bogdesign for Søllerød Kro


Januar 2019

Søllerød Kro // bogdesign

Det her er et af de projekter, hvor jeg virkelig har fået lov at dyrke æstetikken. 288 siders opsætning indbundet i et omslag af perlemor med guldfolie præg, bånd og partiel lak på for- og bagsats. Bogen blev til i tæt samarbejde med fotograf Claes Bech-Poulsen, som gennem længere tid, har fuldt Michelin restauranten Søllerød Kro med sit kamera. Alt fra prominente kokke's jagt efter de helt rigtige råvarer, til kroens prisvindende retter, er blevet foreviget og sideløbende beskrevet af skribent Niels Lillelund. Undervejs i processen blev Søllerød Kro i øvrigt kåret til Årets Restaurant i Den Danske Spiseguide. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.



...