Velkommen
Her på bloggen kan du følge med i hvilke grafiske projekter jeg arbejder med for tiden. I menuen øverst kan du finde et udvalg af mine designs indenfor bl.a. websites, logoer og illustrationer.
Velkommen
Her på bloggen kan du følge med i hvilke grafiske projekter jeg arbejder med for tiden. I menuen øverst kan du finde et udvalg af mine designs indenfor bl.a. websites, logoer og illustrationer.
December 2017
Royal Beer // Tak Rock '17
Årets Tak Rock band Carpark North drog på verdens hurtigste danmarks turné, hvor de spillede 8 koncerter på 24 timer. Koncerterne blev afholdt på steder, hvor der normalt aldrig kommer live musik. I forbindelse med eventet, var min opgave at designe en landingpage med video og billeder fra koncerterne. Sitet ændrede udseende og indhold i løbet af kampagne, så det før eventet teasede touren og efterfølgende dokumenterede den. Her ses den afsluttende udgave, som jeg har lavet hos Kindly.
// royalbeer.dk/takrock
November 2017
Head Full Of Dreams // illustration
I forbindelse med den årlige fotobog med billeder af Aksel, ville jeg gerne lave en illustration til forsiden, hvor alle hans interesser var repræsenteret. Alt fra hans store passion for Kim Larsen og superhelte til hans yndlingslegetøj. Det blev til denne tegning, som er lavet med tusch efter referencebilleder og efterfølgende diskret farvelagt i Photoshop.
Oktober 2017
Bedste Speciallæger // logo & website
Patientforeningen Bedste Speciallæger ville give patienter mulighed for at vælge den bedste speciallæge ud fra andre patienters bedømmelser. Det etiske dilemma i opgaven var at man potentielt kunne komme til at hænge fagpersoner ud på et ikke fagligt grundlag. Omvendt gav det patienter mulighed for at dele behandlingserfaringer og få adgang til sygsomsrelevante artikler. Min opgave var at designe patientforeningens identitet og website. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.
// bedstespeciallaeger.dk
September 2017
KiMs // tattoo
KiMs skulle være til stede ved Vi Elsker 90'erne og efterspurgte i den forbindelse et design til en vask-på-tatovering. Her skulle chipskongen Jørgen profileres med en letlevende kvinde om livet. Vi nåede igennem et par versioner, hvor kvinden var mere og mindre udfordrende og landede på corsagemodellen. Designet er tegnet med tusch og farvelagt i Photoshop. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.
August 2017
Kissmeyer // website (design)
Anders Kissmeyer er blandt verdens bedste ølbryggere. Dette site er en præsentation af manden bag øllet og et udvalg af de produkter han har været med til at skabe i samarbejde med anerkendte bryghuse i hele verden. Min opgave var at skabe et visuelt univers til hver ølserie og bygge et site, der med tiden kunne udvide sit sortiment. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.
// kissmeyer.com
Juni 2017
Friluftsrådet // piktogrammer
Det er sjældent man får brug for hele farvepaletten, men her skulle der tegnes en række piktogrammer for Friluftsrådet, som havde nogle ret specifikke idéer til hvad deres piktogrammer skulle indeholde. Det var en sjov udfordring at indarbejde de forskellige elementer og skabe et fælles udtryk, som samtidig skulle være så enkelt som muligt. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.
Maj 2017
Maaltidet // visuel identitet
Det er ikke altid et logo skal tegnes på computer. Maaltidet leverer i snit 4.000 frokostkuverter om dagen, hvor alt er hjemmelavet. Derfor skulle deres logo også være "hjemmelavet". Så jeg fandt blyant og pen frem og tegnede deres vision om hurtig kvalitetsmad leveret til døren. Efterfølgende scannede jeg det ind, vektoriserede det og farvelagde det på computeren. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.
April 2017
Sort Sol // Facebook kampagne
Nogle gange kender man en sang, men kan ikke huske hvad bandet hedder. Eller også er man fan af et band, men træt af reklamer. Jeg fik derfor idéen om at man kunne reklamere for en koncert ved at citere kendte tekster, da jeg skulle lave en Facebook kampagne for Sort Sol. De fleste kender sangen "Let Your Fingers Do The Walking" og den har en sjov Call To Action i titlen. Opgaven har jeg lavet hos Kindly.